Hvorfor er en hjemmeside vigtig?
I takt med at flere og flere mennesker bruger internettet, bliver det også vigtigere og vigtigere at have en hjemmeside, som brugeren har lyst til at besøge, og endnu vigtigere – at blive hængende på. Når først brugeren har bevæget sig ind på din hjemmeside, er det vigtigt, at brugeren bliver derinde og ikke bare søger videre mod andre alternativer.
Der er flere fællesnævnere mellem adfærd i virkeligheden og på internettet. En af de ting, som går igen, er brugerens behov for tryghed. Hvis du ved, noget er godt og trygt, har du en tendens til at vælge dette.
Det samme gælder på internettet, når en bruger skal vælge en hjemmeside blandt flere mulige hjemmesider. Brugeren vil i langt de flest tilfælde vælge den hjemmeside, som virker troværdig og derfor mest tryg at interagere med.
Hvilke elementer er med til at skabe en troværdig hjemmeside?
Det første element, som brugeren vil bemærke, er hjemmesidens layout. Det er hjemmesidens layout, som bliver brugerens førstehåndsindtryk. Hvis hjemmesiden har et rodet layout, er der stor sandsynlighed for, at brugeren vil forlade hjemmesiden, før brugeren har foretaget sig nogle handlinger, eller er blevet klogere på, hvad din hjemmeside kan tilbyde.
Hvis hjemmesidens layout derimod virker professionel og velovervejet, vil det afspejle det, din virksomhed står for. Det er en god indikator for, at du går op i detaljerne og ikke overlader noget til tilfældighederne.
Det kan sammenlignes med en fysisk butik. Hvis du skal ud at købe et par sko, og du står foran to forskellige skobutikker. Den ene butik har styr på sin varer, og butikken ser ren og indbydende ud.
Den anden butik flyder med sko, og det er svært at finde hoved og hale i, hvordan man skal finde et par sko i rodet.
I dette tilfælde vil de fleste nok vælge butikken, hvor der er styr på tingene. Det skaber troværdighed, og troværdighed er en essentiel del af at fremvise en hjemmeside eller et produkt på den bedst mulige måde.
Fremhæv dit hovedbudskab
Når en bruger besøger din hjemmeside, skal brugeren ikke være i tvivl om, hvad du ønsker at fremhæve. Derfor er det vigtigt, at du får fremhævet dit hovedbudskab på en klar og tydelig måde. Det skal være noget, som kan være medvirkende til at fange brugeren, så brugeren ønsker at bruge mere tid på din hjemmeside.
Så kan det være, at du tænker: Hvordan fremhæver man bedst muligt sit hovedbudskab? Det, du skal tænke på, er, at du skal forsøge at ramme så mange forskellige brugere som muligt. Det er en svær disciplin at henvende sig til flere forskellige målgruppe på samme tid. Derfor er det essentielt, at din formidling er nem at forstå, så brugeren ikke skal bruge tid på at aflæse et budskab, som der ikke er til at forstå.
Find balancen mellem tekst og design
Når du skal designe en hjemmeside, er det vigtigt, at der er et samspil mellem tekst og design. Det betyder, at hjemmesiden skal fremstå naturlig i forhold til mængden af henholdsvis tekst og billeder. Billeder er altid gode at have med. Det viser overskud og professionalisme, og er samtidig med til at fremhæve din hjemmeside fra et æstetisk perspektiv.
Det er ligeledes vigtigt, at der er noget luft på din hjemmeside. Det skal forstås på den måde, at du ikke bare skal klistre hjemmesiden til med tekst og billeder. Det kan hurtigt komme til at se rodet ud. Det handler igen om balancen mellem tekst og design. Sørg derfor for, at der er noget luft på din hjemmeside, så den ikke virker alt for overvældende for brugeren.