Lad dig ikke friste af Facebooks Boost knap

Nallerne væk fra Boostknappen!

Hvis man lige har oprettet et opslag på Facebook, kan det virke fristende at anvende Facebooks Boost funktion for at få opslaget ud til en bestemt målgruppe så hurtigt som muligt. Det kan dog hurtigt vise sig at være en rigtig dårlig idé, hvis du ikke har den grundlæggende viden omkring forskellighederne mellem at booste og at annoncere på Facebook.

Derfor vil der i de nedenstående afsnit komme en gennemgang af, hvilke fordele der medfølger, når man vælger at booste opslag på Facebook. Der vil ligeledes blive redegjort for, hvad der begrænser funktionen.

Hvad kan Facebooks boostknap gøre?

Den store fordel ved at anvende Facebooks boost-funktion er, at man højst sandsynligt kan indsamle flere ’Synes godt om’-tilkendegivelser og nå ud til en bestemt målgruppe på Facebook på kort tid. Boostknappen bliver anvendt, fordi det er den nemme løsning, hvor du betaler Facebook for at vise det respektive opslag til flere mennesker. Ofte betaler man for hver 1000. person, opslaget er blev vist til.

Hvad begrænser boostknappen?

Boostknappen bliver i høj grad begrænset af, at det er sværere at målrette opslaget. Man kan selvfølgelig vælge en bestemt målgruppe, som kunne være de personer, som allerede synes godt om den respektive Facebook-side. Men så kan man heller ikke målrette den mere. Hvis man derimod vælger at lave en annonce på Facebook, kan man målrette langt mere specifikt.

Så man kan sige, at boostknappen er aktuel, hvis man ønsker at opnå flere likes eller komme ud med et budskab hurtigt. I modsætning til annoncering er boostede Facebook-opslag ikke så gennemarbejdede og strategiske.

Hvis man ønsker at sprede sit budskab med udgangspunkt i at få flere konverteringer, altså at brugere skal tilmelde sig nyhedsbreve eller lignende, skal man heller ikke anvende boostknappen. Her er det langt bedre at anvende annoncer, som vil blive uddybet i det nedenstående afsnit.

Annoncer vs. boostknappen

I løbet af de sidste par år er det blevet mere og mere populært at lave Facebook-annonceformatet, Lead Ads. Når man opretter en Facebook Lead Ad, gør man det muligt, at brugerne kan tilmelde sig et nyhedsbrev, uden at de behøver at forlade Facebook eller indtaste relevante oplysninger som navn og e-mailadresse. Det er uden tvivl den nemmeste metode til at indsamle e-mailadresser på.

Når du opretter annoncer fra bunden, har du nemmere ved at promovere produkter og indhold, som du ønsker det. Annoncen kan skræddersyes langt mere end boostede opslag, hvilket betyder, at annoncerer også er mere holdbare i længden. Når man booster opslag, overlader man også kontrollen til Facebook, som selvfølgelig også vil tjene penge. Derfor er det i langt de fleste tilfælde billigere at få visninger ved hjælp af annoncer end boost knappen.

Når man booster et Facebook-opslag, har man heller ikke mulighed for at splitteste. Altså man ikke kan teste, hvilket opslag der når ud til fleste mennesker og har den ønskede effekt i forhold til konvertering. Det hænger sammen med, at man ikke får respons på boostede opslag, de da ikke resulterer i tilmeldinger til nyhedsbreve, som eksempelvis Facebook Lead Ads gør.

Så for at runde det hele af, er der både fordele og ulemper ved at booste Facebook-opslag. Men hvis du ønsker en gennemtænkt, strategisk og målrettet annonce på Facebook, er det bedre at anvende Facebook Lead Ads som eksempel. Det er bare vigtigt at have in mente, at man selv gerne vil spille en rolle i forhold til, hvem der ser opslaget, og hvornår de ser opslaget. Når man booster opslag, kan Facebook eksempelvis vælge, at de bliver boostet midt om natten, så de ikke når ud til så mange, som hvis det var om dagen.

Er du interesseret i tilbuddet?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på en snak.