Hvad er Custom Intent i Google Ads?

Hvad er Custom Intent i Google Ads?

Hvis du ønsker at blive klogere på Custom Intent i Google Ads, er du kommet til det helt rigtige sted! I dette blogindlæg vil vi give en kort introduktion til, hvad Custom Intent er, og hvordan du kan bruge det til at optimere markedsføring i din virksomhed.

Custom Intent i Google Ads handler om at definere målgrupper, så du kan henvende dig til relevante, potentielle kunder. Custom Intent er lavet med udgangspunkt i potentielle kunders online intentioner. Mere præcist omhandler det, hvordan potentielle kunder agerer i forbindelse med information, vejledning og shopping.

Der er to grundlæggende muligheder inden for Custom Intent. Der er præ-definerede segmenter (auto-created custom intend audiences), og de segmenter, som du selv mener kunne være relevante at definere ud fra udvalgte keywords og URL’er.

Auto-created custom intent audiences betyder, at der automatisk bliver oprettet segmenter, som er udarbejdet med udgangspunkt i en Google machine-learning analyse. Som det ser ud lige nu, er det ikke muligt at bruge denne mulighed i Danmark, fordi denne mulighed kun er indstillet til andre sprog. Det er dog et spørgsmål om tid, før denne mulighed bliver aktuel på det danske marked.

Derfor er det den anden mulighed, som du kan drage nytte af. Som der kort er blevet nævnt, kan du selv definere, hvilke keywords og URL’er, som du vil anvende. Det kan f.eks. være keywords og URL’er, som omhandler specifikke produkter eller services, som din virksomhed tilbyder.

En repræsentant fra Google har i denne forbindelse udtalt, at man skal angive søgeord/keywords eller webadresser, som er relateret til de produkter og tjenester, en given målgruppe søger efter.

Sæt dig ind i kundens situation

Når du skal udvælge specifikke keywords og URL’er, skal du så vidt muligt forsøge at sætte dig ind i kundens situation. Det skal forstås på den måde, at du skal overveje, hvor den potentielle kunde befinder sig i købsprocessen.

Hvis du kan sætte dig i kundens situation, kan du strukturere din markedsføring således, at du matcher den potentielle kundens behov, og på den måde kan du ramme potentielle kunder med specifikke budskaber på det helt rigtige tidspunkt.

Hvordan opsætter jeg en Custom Intent målgruppe i Google Ads?

Hvis du ønsker at opsætte din Custom Intent målgruppe med specifikke keywords og URL’er, kan du følgende den nedenstående guide, som forklarer, hvordan du opsætter den korrekt:

  1. Log ind på din Google Ads konto. Hvis du ikke har en, skal du oprette en
  2. Klik på den respektive kampagne
  3. Udvælg en annoncegruppe i kampagnen
  4. Vælg ’Målgrupper’ i venstre side af menuen
  5. Tryk på blyant-ikonet og tryk på ’Rediger målgrupper’
  6. Vælg muligheden: ’Hvad søger de aktivt efter, eller planlægger de?’
  7. Vælg ’Ny tilpasset hensigtsmålgruppe’
  8. Giv din målgruppe et navn og indsats de keywords og URL’er, som du mener er relevante for den respektive målgruppe

Når du har gjort dette et par gange, bliver det en naturlig ting, som du kan foretage dig, hvis du ønsker at målrette din markedsføring yderligere.

Stjæl potentielle kunder fra konkurrenterne

Custom Intent giver dig muligheden for at indsatse URL’er på andre hjemmesider end din egen. Det betyder, at du f.eks. kan indsætte URL’er fra nogle af dine konkurrenters hjemmeside, som tilbyder de samme produkter og services som dig. Det kan være, at en potentiel kunde har besøgt en af dine konkurrenter, men ikke har købt noget. I den sammenhæng får du mulighed for at vippe kunden over til dig, så den potentielle kunde vælger dig i stedet for din konkurrent.

Custom Intent er et område, der har enormt potentiale, hvorfor det er vigtigt at komme i gang før dine konkurrenter.

Er du interesseret i tilbuddet?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på en snak.