Få en bedre konverteringsrate via retargeting

Skru op for konverteringsraten med et lavere budget

Drømmen for alle, der beskæftiger sig med Facebook markedsføring gennem forskellige annonceformater, er at have en god konverteringsrate. Konvertering betyder, at man omsætter de respektive annoncer til eventuelle nyhedsbrevstilmeldinger, salg eller noget helt tredje. I de nedenstående afsnit vil der blive redegjort for, hvad Facebook retargeting er, og hvordan det kan bruges i praksis. Desuden vil der blive skrevet om Facebook Pixel i forbindelse med omsætning.

Hvad er Facebook retargeting?

Facebook retargeting kan forklares meget simpelt – det handler i bund og grund om, at du forestiller dig, at du har en fysisk butik. Der kommer så en kunde ind i butikken, kigger på en bestemt vare, men vælger ikke at købe den. Så kommer den selvsamme person hjem, åbner sin telefon eller computer, og så får personen, som kiggede på varen i butikken, annoncer med den pågældende vare.

Sådan fungerer det også online. Altså en person har søgt efter ’læderjakker’ på Google, kigget lidt på forskellige modeller på nogle forskellige hjemmesider, og så ikke gjort noget yderligere ved det. I løbet af noget tid vil personen, som kiggede på læderjakker, se, at der kommer en række forskellige annoncer på Facebook, som lige præcis handler om læderjakker.

Hvis du tænker, hvordan Facebook retargeting kan hjælpe dig eller din virksomhed, skal du læse videre her. Når man vælger at benytte sig af Facebook retargeting, når man ud til personer, som allerede har et vist kendskab til virksomheden eller virksomhedens produkter. Det kan være personer, som har besøgt virksomhedens webside eller Facebook-side.

Man får mulighed for at tilpasse hver enkelt annonce specifikt til modtageren. Hvis personen som har besøgt websiden har været interesseret i en bestemt vare, kan man målrette annoncerne med denne slags vare. Ydermere kan man sikre sig, at man vedligeholder forholdet til sine eksisterende kunder. Dette gøres ved at præsentere nye produkter til dem, så de ønsker at besøge websiden igen, igen og igen.

Facebook retargeting kan kun anvendes ved hjælp af Facebooks eget annoncesystem, hvilket ikke gør det muligt at inddrage en tredjepart. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, da tredjeparter oftest vil have en stor bid af kagen. Facebook retargeting er derfor fuldstændig op til virksomheden selv at opstille, så Facebook efterfølgende kan reklamere automatisk for de respektive produkter.

Det er bekræftet af Facebook selv, at retargeting har en procentuel indvirkning på en virksomheds besøg på deres webside. Facebook har blandt andet udtalt følgende, som er blevet oversat til dansk:

”Dynamiske produktreklamer hjælper os med forbinde vores store produktkatalog til hver enkel kunde med relevante og tidsaktuelle reklamer. Vi ser stærke resultater, som inkluderer en stigning på 34 % i forhold til klik, og et fald på 38 % i forhold til omkostninger per køb”

Facebook Pixel – Spor din omsætning

Pixels fra Facebook fungerer som sporingsenheder på en webside, som lagrer de besøgendes informationer, så man kan bruge dem til Facebook annoncer. Når en besøgende på websiden foretager en handling, bliver pixelen udløst og oveført til Facebook Business, som automatisk indsætter det i en annonce. Facebook Pixel kan bidrage til en øget omsætning i din virksomhed, som det ovenstående citat er et godt eksempel på. Facebook Pixels kan ikke anvendes med tilbagevirkende kraft, så kom hellere i gang nu end senere.

Som de ovenstående afsnit indikerer, er der et stort potentiale i Facebook retargeting. For at komme i gang med Facebook retargeting, skal man først og fremmest indsætte pixels på samtlige sider på websiden. Disse pixels har det formål at indsamle relevante oplysninger om de besøgende, så Facebook efterfølgende kan modtagerrette annoncerne til potentielle, udvalgte kunder, som allerede er bekendt med virksomhedens webside.

Er du interesseret i tilbuddet?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på en snak.