Brug Google Analytics – også for begyndere
I dette blogindlæg vil vi kort gennemgå, hvordan Google Analytics fungerer. Du vil ligeledes blive introduceret for, hvordan du kommer i gang med at bruge Google Analytics. Dette vil være med udgangspunkt i, hvordan og hvorledes Google Analytics kan være medvirkende til at tage din markedsføring til nye højder.
Hvad er Google Analytics?
Google Analytics er et program, som kan hjælpe dig med at generere statistikker, så du kan få et indblik i, hvem dine kunder er, hvor dine kunder kommer fra, hvor længe de er på din hjemmeside, og hvilke sider de benytter mest. Du får altså et indblik i, hvordan besøgende på din hjemmeside agerer. Google Analytics er for dig, der har interesse inden for markedsføring, og som kan se en værdi i at få oplysninger omkring besøgende på din hjemmeside.
Når det kommer til at få data fra hjemmesider, er Google Analytics det mest anvendte værktøj. Med udgangspunkt i de 10.000 mest populære hjemmesider, bliver Google Analytics anvendt af hele 57 %. Cirka 50 % af top million hjemmesiderne anvender ligeledes Google Analytics. Dette er en stærk indikator for, at Google Analytics er et værktøj, som er yderst populært blandt virksomheder, der har en hjemmeside.
Google Analytics er i og for sig et brugervenligt program, fordi den har en overskuelig brugergrænseflade, som gør, at det er nemt at anvende programmet. Når du har først har oprettet din hjemmeside hos Google Analytics, får du muligheden for at målrette dine annoncer og reklamer, og på den måde styrke din markedsføring, så du kan konvertere flere kunder til salg.
Det er vigtigt at forstå Google Analytics
Det er vigtigt at pointere, at Google Analytics kræver, at du selv kan vurdere, hvilke data der er mest brugbare, og hvilke nøgletal der er vigtige for dig og din virksomhed. Det hele handler om, hvilken virksomhed det drejer sig om, og hvilke mål du har med at anvende Google Analytics.
Hvordan kommer jeg i gang med Google Analytics?
Google Analytics er let at komme i gang med. Først og fremmest skal du have en bruger. Hvis du i forvejen har en Google-bruger, kan du passende anvende denne. Når du har oprettet dig hos Google, er du allerede langt. Du behøves ikke få hjælp udefra, når du skal i gang med Google Analytics.
Det næste skridt er, at du skal implementere koder på de sider, hvor du ønsker at få data fra. Du kan placere koden på alle de sider, du ønsker. Det er denne kode, som er indsamler din data.
Koden, som du vælger at implementere, er bare en grundkode. Det betyder, at du får de mest gængse data. Hvis du ønsker at få mere specifikke og detaljerede data, skal koden tilpasses. Dette er lidt mere avanceret, hvorfor det kan være relevant at henvende sig til en ekspert på området såsom Jysk Online Medie.
Hvordan får jeg min data?
Du kan få dine data fra hjemmesider på flere forskellige måder. Det er helt op til dig, hvordan du ønsker at få leveret dine data. Det er både i forhold til, hvordan du ser dine data, men også hvordan du får dine data leveret. Det kan f.eks. være alt fra et Excel-ark til en app på mobilen.
Opsummering
Du skal vælge at bruge Google Analytics, hvis du ønsker få indblik i dine besøgendes adfærd. Et indblik i dette kan være medvirkende til, at du kan målrette din markedsføring.
Google Analytics er et gratis program, hvilket betyder, at det er risikofrit at komme i gang med Google Analytics. Du kan ligeledes anvende Google Analytics til at måle trafik fra relaterede programmer som Google Ads og sociale medier.