Hvordan påvirker min URL struktur min hjemmeside?

Som alle andre kompliserede algoritmer varierer svaret naturligvis. Men hvorfor egentlig?

Inden du giver dig i kast med at lave store ændringer, som kan påvirke din SEO, så spørg dig selv hvorfor denne ændring? Er det nødvendigt?

De fleste som giver sig i kast med en ændring af URL struktur er ved en virksomheds rebranding, migrering af websites, eller ny hjemmeside/webshop.

For at komme med et hurtigt svar – kan det undgåes at ændre din URL struktur, så lad være.

Skal jeg beholde min URL struktur?

Her er faktisk flere grunde, som også ligger udenfor det SEO mæssige perspektiv. Eksempler kan være personer som har besøgt din shop, blog eller noget helt 3. De kan have gemt din URL som bogmærke i deres browser for lettere adgang. Her vil du i værste fjern det direkte bånd som brugeren har gemt til din side. Måske har du brugt penge på samarbejdspartnere, underleverandører som linker til din side? Du får måske noget af det mest kvalitative eksterne trafik til din side via disse.

Du har måske oprettet de tabte sider som redirects (301). Men hvis din side har undergået fuldstændig omstrukturering, er her måske ingen direkte relevant side, som refereres til. På den måde mister du det potentielle lead, som eller ville komme ind.

De fleste grunde til at fravælge en komplet ændring af URL strukturen vedrører dog SEO. Den vigtigste ting refererer til links og den tid det tager Google at indekserer siderne via den nye URL.

“Min hjemmeside har lidt trafik. Er det en god eller dårlig idé for mig at ændre min URL struktur?

Eller, skal jeg gøre det nu, imens min trafik er så lav?”

Flere bekymrede hjemmesideejere

Links

Eksterne links til din side er fortsat en af de højeste prioriteter for Google og din SEO.

Kvaliteten af eksterne links, samt mængden heraf, er en af de vigtigste faktorer for at måle din sides potentielle relevans og troværdighed i forhold til Google.

Laver du et redesign af din side, kan du miste links i processen og derved opleve et fald i din hjemmesides samlede SEO.

Sitemaps og 301’ere

Derfor er det uhyre vigtigt at lave et sitemap for din nuværende side, samt fremtidige hjemmeside eller webshop. Sørg for at lave 301’ere (permanente redirects) til den nye side, som matcher den gamle i forhold til relevant indhold.

Konsekvensen af at massebulke 301’ere til eksempelvis forsiden er, at Google devaluerer den Google Dominans, som var optjent til de gamle sider. Hvis gamle sider/links devalueres mister de ikke blot deres enkelte rankings, men din samlede hjemmesides Google dominans forringes også.

Den bedste løsning ved en ændring af URL strukturen er herudover også at opdatere alle eksterne links. Har du en restaurant, så foretag en analyse af eksterne links, som linker til din side. Lokal rejseguide m.m. kan være eksempler på steder, links kan komme fra. Hiv fat i den ansvarlige for siden, og få opdateret relevante links.

Det samme gør sig naturligvis gældende for alle PPC kampagner og sociale medie opslag.

Så lang tid tager det Google at genopdage links

Google har faktisk i nogen tid nu anbefalet hjemmesideejere, IKKE at foretage en ændring af deres URL struktur!

De har faktisk udtalt følgende:

“Den større effekt vil være at ændre en masse webadresser (alle sider i disse mapper) – det tager altid tid at blive oparbejdet.

Jeg ville undgå at ændre webadresser, medmindre du har en rigtig god grund til at gøre det, og du er sikker på, at de forbliver sådan i det lange løb.”

John Mueller, Google

Under en omlægning af URL strukturen, vil du typisk opleve en nedgang i rankings og derfor naturligvis også trafik. Har du fuldt ovenstående råd, vil disse fald rette sig selv til relativt hurtigt igen. Men “relativt” er i ordets forstand relativt. Det kan stadigvæk betyde en nedgang på uger, eller måske endda måneder.

Hvor længe kan din virksomhed klare sig med en nedgang i trafik?

Hvis du ikke ser andre muligheder, end at foretage en ændring i URL strukturen, så sørg for at have en migrations tjekliste klar – og følg den så slavisk!

Vær opmærksom på at dette indlæg ikke vedrører en HTTP til HTTPS migration. Google har en anden proces til dette og straffer ikke umiddelbart denne “opgradering til sikker side”. Derimod belønner de siden.

Så for at opsummere: Lad for Guds skyld være med at lave ændringer i din URL struktur – Hvis det kan undgås altså ..