Sådan får du din LinkedIn profil til at fremstå professionel

Få mest muligt ud af din private LinkedIn profil

Din private LinkedIn profil skal være repræsentativ for dig som person. Derfor er det vigtigt, at den fremstår professionelt, struktureret og ordentlig. En LinkedIn profil har den primære opgave at vise hvem du er, og hvad du kan fagligt. Så simpelt er det faktisk.

En af de vigtigste ting, når det kommer til en professionel LinkedIn profil, er, at du har et professionelt profilbillede. Det er ligesom i jobansøgninger – profilbilledet er altid det første, man ligger mærke til. LinkedIn har også selv udtalt, at et billede giver 14 gange flere visninger, end hvis man ikke har et billede. Så hvis du ikke har et profilbillede, er det nok en god idé at få tilføjet et.

Når man taler om professionelle billeder, betyder det, at man selvfølgelig ikke skal have et billede af sig selv til en fest eller andre ’private fornøjelses-arrangementer’, eller at billedet er så gammelt, at besøgende på din profil har svært ved at genkende dig. Det kan klart anbefales at opsøge en fotograf og få taget et professionelt billede.

Gør opmærksom på din virksomhed

I løbet af de seneste par år er LinkedIn blevet et mere og mere populært social medie, dog ikke i en størrelsesorden som Facebook. Men LinkedIn og Facebook er stadig ens på mange punkter, og kan derfor også udnyttes på de samme måder. Ligesom på Facebook findes der et newsfeed, hvor man kan følge med i, hvad der sker, og hvem der slår opslag og så videre. Det er på dette newsfeed, at man får mulighed for markedsføre eller fremhæve sin virksomhed. Det behøves ikke være et revolutionerende opslag hver dag men bare et opslag, som man bibeholder sin synlighed i nyhedsstrømmen. Det skal faktisk ikke mere til at holde sig aktuel hos sit netværk.

En god måde at gøre opmærksom på sig selv er ved hjælp af synergieffekten. Det betyder, at du henviser til din LinkedIn profil ved hjælp af din Facebook profil og omvendt. Det samme kan gøres med alle dine forskellige medier, websider og så videre. Denne synergieffekt kan være medvirkende til at skabe mere trafik på tværs af dine medier og online kanaler.

Sælg dig selv

LinkedIn har vokset sig til en stor spiller i dagens Danmark, når det kommer til at pleje og udvikle netværk. Derfor er det vigtigt, at man formår at sælge sig selv bedst muligt. Som der også står i det første afsnit, er det vigtigt, at din LinkedIn profil fremstår professionelt.

Hvis du bruger LinkedIn til at søge job, kræver det, at din profil indeholder de rigtige søgeord, som passer til det respektive erhverv eller stilling. Så alt afhængig af stillingen, skal du bruge de ord, som man forbinder med det pågældende erhverv. Udover dette skal din LinkedIn profil selvfølgelig være ærlig og redelig, og sende de rigtige signaler og informationer til eventuelle arbejdspladser.

Du skal finde den rigtige overskrift til din profil. Det er ikke nok, bare at skrive din stilling. Du skal jo differentiere dig fra de andre, som er på udkig efter det samme job. En god idé til at finde en fængende overskrift, er at lade sig inspirere af andre LinkedIn profiler. Hvis du ser en overskrift, som fanger dig, kan du lade dig inspirere af den.

Interager og vær aktiv

Det handler om hele tiden at holde sig aktuel på de sociale medier. Det gælder også på LinkedIn. Det er underordnet, om det er en privatprofil eller en virksomhedsprofil. Det er essentielt, at man hele tiden er synlig, så ens netværk altid har en i erindringen.

Er du interesseret i tilbuddet?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på en snak.